Klubtmesterskab i hurtigskak 2018

Årets klubmesterskab i hurtigskak blev en tæt duel med Jørn Hviid og Emil Diderichsen i hovedrollerne, da 18 af klubbens spillere lørdag dystede om titlen.

Jørn og Emil fulgtes ad i de første fem runder, hvor de kun satte det halve point til fra en indbyrdes remis, men i 6. runde fik Emil et forspring ved at besejre sidste års mester, Frode Meldgaard, mens Jørn måtte stille sig tilfreds med remis mod en velspillende Frits Nielsen. Imidlertid snublede Emil i sidste runde, hvor han tabte til Mirsad Subasic, og da Jørn igen spillede remis – denne gang mod Frode Meldgaard – måtte der beregnes korrektion for at finde en vinder.
Herefter kunne Jørn hyldes som vinder foran Emil og med Mirsad Subasic, Lars Agger og Frits Nielsen på de næste pladser.
Deltagerne under 1400 i hurtigskakrating havde deres egen præmie at spille om. Den snuppede Laurits Dahl, som nåede 4 point efter en god slutspurt, mens Jens Knattrup med 3½ point måtte nøjes med at være lige ved.

Der kæmpes om Mesterskabet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.