Juniorskak

Juniortræning sæsonen 2021-2022

Juniortræning begynder med et åbent hus arrangement ”Har du nogle brikker at flytte med” lørdag d. 11/9-21 kl. 13.00-17.00, hvor alle børn og unge indbydes til en hyggelig dag med skak på programmet.


Tirsdagstræningen for nye juniorer begynder tirsdag d. 14/9 kl. 18.00-19.00. Alle er velkomne, om man er begynder eller øvet betyder ingenting, da træningen er inddelt i hold efter styrke. Man kan godt være med, selvom man ikke er med de første gange. Træningen foregår på Skivehus Skole.


Som junior-medlem i Skive Skakklub kan man tilmelde sig skoleskakturneringer i Midt- og Vestjylland og prøve sit spil af mod andre børn og unge fra andre byer. Ligeledes kan man kvalificere sig til hold-DM og skoleskak-DM.


Vi opfordrer ligeledes vores juniorer til at blive medlem af Dansk Skak Union, som giver adgang til vores klubturnering, som ligger umiddelbart efter juniortræningen. Derudover kan man deltage i åbne turneringer arrangeret af Dansk Skak Union herunder ungdoms-DM.


Formålet med vores skaktræning er, at man skal have det sjovt og hyggeligt, samt blive bedre til at spille skak. Vi har plads til alle juniorer uanset styrke og ambitionsniveau.

Trænerne i år er Frits Nielsen, Phillip Nielsen, Lars Agger og Jørn Hviid.

I er velkomne til at kontakte trænerne på:

Frits tlf. 21523262 camillafrits@hotmail.com

Jørn tlf. 60640763 jchviid@gmail.com

Lars tlf. 21207558 lba@dlg.dk