Horsens Lang Weekend

Horsens Lang Weekend blev en blandet fornøjelse for klubbens fem udsendte. Fælles for alle var dog, at sidste runde var afgørende for vurderingen. På den måde var det som forventet i en schweizerturnering.

Lars Schøning (1846) vandt 24 ratingpoint blandt andet efter en flot angrebsejr med sort over Jesper Knudsen, Læseforeningen (2137). Se partiet her.

I de 6 andre partier blev det til 3 favoritsejre og 3 nederlag som underdog.

Signe Sofie Bøss Sørensen (1187) fik som en af de lavest ratede i turneringen en meget hård start. I de første tre runder havde hendes modstandere 490, 429 og 263 mere end hende i rating, og hun måtte således starte med tre nederlag. Heldigvis holdt hun humøret oppe og blev belønnet i fjerde runde, hvor det blev til en favoritsejr med sort over Lis K. Dam, Præstø (1019). På ovenstående billede taget af Tim Bjerre er partiet i gang. Partiet var et opgør mellem turneringens yngste pige og turneringens ældste kvinde, som for øvrigt er storesøster til klubbens nye medlem Morten Fabrin. Derudover blev det til en gevinst med hvid over Hans Jørgen Christensen, Thy (1355). De to point gav en ratingfremgang på 20.

Også Marius Bøss Sørensen (1211) startede med tre skrappe modstandere og tre nederlag, og ligsom søster Signe kom han i gang i fjerde runde, hvor det blev til en sejr med hvid over Claus Gamborg, Rokaden (1184). I sidste runde John Christoffer Christensen, Silkeborg (1000) besejret med de sorte brikker. De to point sikrede 7 ratingpoint. For begge søskende var det lærerigt at spille som underdog. De kom begge o.k. ud af åbningerne, men små fejl i midtspillet gjorde udslaget.

Rasmus Thøgersen (2152) kunne ikke helt få det til at køre og tabte 11 ratingpoint. Det kunne dog være blevet til en lille ratingfremgang, hvis sidste rundes meget vilde parti mod FM Martin Haubro, BMS (2369) var endt med gevist i stedet for nederlag. Rasmus endt med 4 point efter 3 sejre, 2 remis og to nederlag.

Thomas Thybo (1826) måtte aflevere 12 ratingpoint efter at have vundet 3 og tabt 4 partier. Han vandt sine partier som favorit og tabte, når han var underdog.

Turneringen blev vundet af andenseedede IM Mikkel Antonsen, Næstved (2456) med 6 point efter fem sejre og to remis, den ene af disse mod Jesper Thybo. Mere information om turneringen findes på http://skakklub.net/hsf/denlange/2015/.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.