Holdskak – A-Rækken, Skive 4 – Thy2, 4-4

Skive 4 tog tirsdag aften imod Thy 2 i A-rækken. Dr. Elo spåede en lige kamp (4.39 – 3.61) i vores favør, og det endte da også med en uafgjort 4-4.

Pudsigt nok blev ingen af de 8 partier remis, og der var sejre til Peter Damgaard Nielsen, Niels Jensen (modstanderen mødte desværre ikke op), Marius Bøss Sørensen og undertegnede. Rene Poulsen, Martin Diderichsen, Jens Knattrup og Signe Sofie Bøss Sørensen måtte desværre indkassere nederlag.

Mit eget parti med hvid på 2. bræt fik en sjov afslutning. Modstanderen (Per Ottosen, 1713) åbnede lidt utraditionelt og fik hverken udviklet officererne eller rokeret; men jeg forstod ikke at udnytte det. Efter afbytning af de lette officerer var det nok modstanderen, der havde en lille fordel, da jeg havde en isoleret dobbeltbonde. Efter 33. – f4 opstod nedenstående stilling. Spillet fortsatte 34. Txe5, dxe5 og øjeblikket efter opdagede modstanderen sin brøler og gav op. Der følger nemlig 35. Dd7++. Det rigtige spil havde været 34. – Dxe5, 35. Te2, hvorefter jeg har vundet en bonde og dronning for to tårne. Ifølge computeren ville stillingen have være lige derefter.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.