Holdskak – A-Rækken

Skives fjerdehold var torsdag aften i Viborg for at møde naboklubbens 3. hold. Dr. Elo spåede en meget lige kamp (4.42 – 3.58 i vores favør), men det lykkedes os at hente en smule rating med hjem med en 5-3 sejr.

Først færdig var Jeppe Makholm (1203), der med ganske kort varsel trådte til som reserve, da en tandpine havde gjort en af vores spillere ukampdygtig. Viborg stillede med Erik Laursen (1500) på 8 brættet, og Jeppe fik dermed Viborgs anden højest ratede spiller. Åbningen gik fint, men efter et forkert træk i midtspillet var der gaffel og Jeppe var nede med en officer og tabte derefter hurtigt kampen. Martin Diderichsen (1300) var hvid på 3. brættet mod Bent Frederiksen (1455) og kom ret hurtigt foran med en officer. Og derefter kørte han sikkert sejren hjem. Birgitte Brunsgaard Jacobsen (1481) var hvid på 5. brættet, og tromlede sin modstander på typisk Birgitte-maner. Det blev London-systemet, og modstanderen kom hurtigt under pres fra Birgittes agressive spil, hvorefter hans stilling til sidst faldt sammen. Niels Jensen (1400) var sort mod Aksel Ruppert (1083). Da jeg kiggede til brættet første gang, var Niels allerede en officer foran, og denne gang kørte han sikkert sejren hjem.
Marius (1289) var hvid på 7 brættet og bragte Skive foran med 4-1 ved at slå Kaj Hansen (1086). Efter en agressiv åbning, hvor Marius fik en løber som forpost placeret på e6, lykkedes det Marius at nappe et par bønder i et uligeffarvet løberslutspil. Derefter fangede han modstanderens tårn, og sejren blev kørt sikker hjem. Jens Knattrup (1484) var sort på fjerdebrættet mod Bjarne Rostgaard (1400). I midtspillet kom Jens ned med en bonde, og senere mistede han et par bønder til, hvorefter han måtte give op.
Jeg selv (1666) var hvid på førstebrættet mod Peder Bækgaard (1692) og fik en god stilling i en Najdorf, da modstanderen gav sig selv en isoleret centrumsbonde. I træk 20 lykkedes jeg med en lille taktisk finesse og bragte mig foran med en officer, som det ses på diagrammet:

20. Txe6, c3, 21 Dc2. Sort kan ikke slå på e6 p.g.a. familieskak med springeren på e6

Men som det efterhånden desværre er blevet mit kendemærke, så forstod jeg ikke at lukket partiet, da jeg fik chancen. I stedet lykkedes det modstanderen at udnytte fribonden på c3 til at holde remis med en evigskak.
Sidst færdig var Rene Poulsen, der var sort på 2. brættet mod Michael Bo Hansen (1429). Det blev et lige parti, men i tidsnøden solgte Rene en bonde og efterfølgende 2 mere, så det endte med dronning mod dronning og 3 bønder. Heldigvis overså/glemte modstanderen at Rene kunne slå en bonde med skak, hvorefter modstanderen ikke kunne slippe ud af skakkerne.
Med de to sene remiser blev det i alt til en 5-3 sejr, så Skive 4 nu har en score på 12/24 og ligger lige midt i feltet på en 4. plads.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.