Holdkampe

Uge 50 bød på fuldt Skive program i holdturneringerne, hvilket resulterede i 3 vundne, en uafgjort og 2 tabte. Overordnet set vel helt ok, men bag tallene gemmer der sig et par ærgerlige nederlag. Først og fremmest var det en skuffelse at Skive 1 måtte indkassere et 4½ – 3½ nederlag til Randers, hvilket i nogen grad svækkede holdets muligheder for at være med i topstriden i 2. division. Det samme kan siges om Skive 3, som med et tilsvarende nederlag til Kjellerup 2 ligeledes mistede kontakten med den absolutte top i A-rækken.
Skive 2 stod for ugens storsejr, da Lemvig blev sendt hjem med hele 7 – 1. På trods af denne fine præstation mistede holdet alligevel et skridt i topstriden, idet Thy 1 vandt med de knusende cifre 8 – 0 over Herning 3 og dermed lagde sig solidt i spidsen af mesterrækken med 1½ point ned til Skive 2.
I B-rækken vandt begge vore hold og det er glædeligt, at Skive 4 nu ligger på førstepladsen og Skive 5 på en fin fjerdeplads på trods af at holdet har spillet en kamp færre. Det tegner til en spændende kamp om de endelige topplaceringer.
Rundens uafgjorte resultat stod Skive 6 for og holdet er pt nummer 6, men også dette hold har kun spillet 2 kampe, da der som i B er 7 hold og dermed en oversidder i hver runde, hvilket gør det vanskeligt helt at bedømme stillingen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.