Holdkamp – B-Rækken

Skive 4 – Herning 4 ½ – 3½
Tirsdag d. 17/2 fik Skive 4 besøg af Herning 4. Forinden havde Poul H. Nielsen meldt afbud på 1. brættet til aftens kampen, så de sædvandelige spillere blev rykket en hak op på brætterne.
Det betød, at holdleder Jens Porsborg spillede på 1. brættet. Her var han oppe imod Jan G. Sørensen (1466) med de sorte brikker. Der var ikke et særlig spændende parti (efter holdledernes egen mening), Jens kom godt med fra start, og i midtspillet havde han en ganske fin springer og løber, dog valgte han at bytte officererne af, og det ebbede ud i en remis efter en lille times spil.
På 2. brættet spillede Laurits G. Dahl med de hvide brikker, imod Leo Jørgensen (1701). Laurits kom okay ud af åbeningen, dog fik modstanderen lov til at bryde igennem på dronnigefløjen, hvor Laurits blev nød til at rykke tårnet et felt frem, og ellers lade springer hænge lidt tilbage, for ikke at modstanderne brød for meget igennem. Dog gav det mulighed for modstanderen at angribe på kongefløjen, og ned mod rokaden. Og efter nogle fejltræk fra Laurits, kostede det så en ren springer. Laurits blev ved lidt endnu, da der stadig var lidt håb, men der gik ikke lang tid før Laurits gav op.
Niels Jensen havde 3. brættet denne aften, og han havde Kristian Graversgaard (1478) med de sorte brikker. Niels fik brudt modstanderens rokade i starten af midtspillet, som gjorde at modstanderen blev nød til at trække sig lidt tilbage. Men Niels spillede ikke helt skarpt nok efter rokade-bruddet, med sine officerer, som så gav mulighed for modstanderen at svare tilbage. Og det gav store problemer for Niels, da han heller ikke havde rokeret til nogen af siderne. Til sidst fik modstanderen lov til at slå en gratis springer, plus at give en skak. Og da Niels også var i stor tidsnød, så blev trækkene heller ikke gennemtænk, så Niels gav op.
Aftenens afløser for Poul H. Nielsen, var Torben Thøgersen. Han var oppe imod Hans Jensen (1325) på 4. brættet med de hvide brikker. Torben kom rigtig godt ud af åbeningen, og godt ind i midtspillet. Og det gav også pote, da modstanderen overså en udækket springer på midten af brættet. Senere i partiet blev begge rokader brudt op, Torben havde spillet kort, og modstanderen lang, og efter sigende så det bedst ud for Torben. Men lige pludselig brød modstanderens dronning igennem, og begyndte at give en masse skaker, og desværre for Torben, resulterede det i en gratis dronning til modstanderen. Torben prøvede lidt endnu efter det store tab, dog var der ikke meget at spille efter, så her gav Torben op.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.