Holdkamp 2. Division

Skive 1 tabte i fjerde runde i 2. division 4½ – 3½ til Aalborg 1 i en kamp, som kunne være sluttet uafgjort, men hvor Skive nok havde mest medvind undervejs. På første bræt vandt Claus Støvring efter et parti, hvor modstanderen missede et par store fordele.Erling Møller så ud til at have en solid stilling på andet bræt, men da han gik til angreb og blottede sit forsvar, gik han desværre hen og tabte. Tredje bræt var spil til et mål, da Flemming Kamstrup dummede sig allerede i åbningen. Jesper Thybo spillede en ret begivenhedsløs remis på bræt 4. Efter at have opnået stor fordel efter åbningen blev Rasmus Thøgersen måske lidt for grådig og tog en bonde mere, hvilket resulterede en en meget uoverskuelig stilling på bræt 5. Det kunne se ud til, at Rasmuses konge ville blive fanget, men i partiet fandt han hele tiden en parade, og til sidst endte det med en sejr. Ved korrekt spil fra sort, er det nok remis.På bræt seks tabte Jørn Hviid en bonde i det tidlige midtspil, og forsøgene på at komplicere lykkedes ikke, så det blev til et nul. Bræt 7 var sidste og afgørende parti. Michael Glibstrup havde et slutspil med tårn og bonde mod tårn og to bønder, som burde være remis, men Michael blev uforsigtig, og blev tvunget til at afvikle til et tabt bondeslutspil. På bræt 8 gjorde Thor Hammershøj comeback i divisionen med en sejr efter et parti, hvor han til sidst fik lov at slå contra efter et vist pres fra modstanderen undervejs.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.