Gdansk Open – 5. runde

Sommeren er i den grad kommet til Polen og jeg nærmest kogte inden runden, derfor var det en glædelig overraskelse, da at par yndige repræsentanter for Red Bull delte gratis iskolde Red Bulls ud inden runden. Således lidt nedkølet satte jeg mig til partiet mod Zygmunt Pioch (POL, 2120). Jeg havde besluttet mig for at spille russisk, selvom jeg ikke havde fundet nogle partier, hvor min modstander havde spillet mod det til trods for, at han havde rigtig mange partier i databasen. Allerede efter fem træk røg jeg ud af bogen, da han spillede c4 i stedet for det normale d4. Jeg fik mig dog stillet udmærket op, men efter et uforsigtigt træk fik han mulighed for at indlede et vældigt angreb. Jeg valgte at ofre en kvalitet i håb om modspil. Under partiet troede jeg på mine chancer, men Fritz er benhård i sin bedømmelse – der var ikke skyggen af chancer, hvis min modstander havde valgt den rigtige plan. Det gjorde han heldigvis ikke, så efter hård fight kom jeg ud i et slutspil med tårn, løber og fem bønder til mig mod to tårne og fire bønder til ham. Slutspillet bør være remis, men jeg føler mig presset på klokken og får ikke regnet ordentligt på trækkene, så stillingen faldt alt for let sammen. Sjette runde byder på hvid mod Juliusz Pham (POL, 1744)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.