Fra juleafslutningen…

Der mødte overvældende 35 op til vores juleafslutning i år, det var et rigtig flot fremmøde, og var med til at gøre aftenen til en succes.

Vi afviklede klubmesterskaberne i lyn som en 9 runders Monrad turnering, og da der var 33 deltagere i turneringen var der rigelig tid til gløgg og æbleskiver og en snak i pauserne.

Rasmus Thøgersen stillede op som favorit til titlen – men da han tabte i 3. Runde til Mirsad, blev der spænding om titlen. Det blev dog det eneste nederlag Rasmus led, så han blev lynmester med 8 point af 9 mulige – på 2. og 3. pladsen kom Flemming Kamstrup og Claes Løfgren med 7 point.
Der blev uddelt rundepræmier undervejs, ligesom der var præmier til de 3 vindere af 2. 3. og 4. Basisgruppe, hhv. Flemming Kamstrup, Morten Sørensen og Marius Sørensen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.