DM 2018

Så er det i dag DM starter sådan rigtigt set med Skive-briller. Landsholdsklassen og et par undergrupper startede ganske vist allerede i lørdags, men i dag skal de første af vore spillere i kamp. 4 af vore 6 deltagere ved DM starter i dag, mens de to sidste starter på torsdag.

I Kandidatklassen, hvor man spiller om en plads i næste års Landsholdsklasse, er Thomas Thybo med 2044 i rating seedet 27 ud af 28 deltagere. Ratingfavorit er IM Martin Haubro, BBMS (2376). Første runde byder på et lokalopgør for Thomas, idet han skal have de sorte mod Claus Rossen fra Viborg. Partiet kan fra kl. 18.30 følges live Her

I G7 gruppe 1 er Jørn Hvid med 1979 i rating seedet 7 ud af 18. Ratingfavorit er Thomas Tange Jepsen, ØBRO (2062). Første runde for Jørn byder på sort mod Bjarke Gregor (1875). Partiet kan fra kl. 18.30 følges live Her

Både Frode Meldgaard og Lars Schøning stiller op med 1829 i rating. Det sikrer dem en seedning som nummer 5 og 6 ud af de 20 deltagere i G7 gruppe 2. Ratingfavorit er David Glasscock, Silkeborg (1856). Også denne gruppe starter kl. 18.30, men der ser ikke ud til at blive vist partier live herfra. Frode starter med at spille sort mod Steen Konradsen, Silkeborg (1435), mens Lars starter med de hvide mod Michael Leon Christensen, Evans (1391).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.