De Åbne Hollandske Mesterskaber i Ungdomsskak.

To gode placeringer til De Åbne Hollandske Ungdomsmesterskaber i Skak.
Så er otte af Skive Skakklubs juniorer hjemme igen efter Vestfjends Skoleskaks tur til De Åbne Hollandske Ungdomsmesterskaber i Skak.

Det blev til 6 dage med skak dagen lang. Jørn Hviid var taget med for at hjælpe med at gennemgå de spillede partier. Bedste resultat stod Marius Bøss Sørensen for i U10. Han tabte sidste runde på tid, så andenpladsen blev desværre til en fjerdeplads med 9,5/13.
Tredje/fjerdepladsen måtte afgøres på anden-korrektion (SB), og der var Marius 0,25 point efter. Heldigvis var der også pokal til fjerdepladsen.
Også Jakob Schultz Svenningsen i U12 fik en god placering. Efter sygdom midt på ugen lavede han en flot slutspurt og endte med 8/13 og en 14. plads ud af 62 spillere.
De 10 spillere fra Vestfjends (hvoraf 8 er medlem af Skive Skakklub) har fået masser af værdifuld træning og en god oplevelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.