CellaVision Chess Cup 2019

I den forgangne weekend 2.-4. august deltog jeg i CellaVision Cup i Lund, Sverige (45 min. med tog fra Københavns hovedbanegård).

Turneringen var en glimrende lejlighed til at mødes med svenske venner og samtidig få lidt træning inden efterårets kampe. Den blev afviklet efter det “svenske” system – altså 8 runder schweizer, hvor de første fire runder spilles som hurtigskak fredag aften, fulgt af 2 runder med normal betænkningstid både lørdag og søndag. Systemet har den fordel, at “schweizer-slagteriet” i de første par runder hurtigt bliver overstået, hvorefter man kan se frem til nogle mere lige kampe.

Min turnering forløb næsten fuldstændig som det kunne forventes – jeg tabte til de højere ratede og slog de lavere, bortset fra et enkelt uheld i det sidste hurtigparti hvor jeg spillede remis mod en stormester! En sød og smilende WGM…

To FM’ere nedspillede mig ganske vist grusomt undervejs, men et par af mine gevinstpartier var ganske vellykkede, og det ene nederlag hvor jeg i tidnød forærede en let vundet stilling væk, har jeg nok fortrængt inden vi starter på efterårsturneringen – med bedre kontrol over tidsforbruget! I alt blev det til 4½ point af 8 mulige. Turneringen blev vundet af GM Shirov med 7 point. Alle resultaterne kan ses her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.